Kom med til en festlig, musikalsk og aktiv åbning af hele Fredericias nye naturpark 31. maj, når Fredericia Kommune og Kanalbyen inviterer skolebørn og borgere til fest fra kl. 14-17.30.
Søndervold er skabt med inspiration fra naturen omkring Fredericia, så kom og se om du kan genkende volden, kysten og skovene, når byens nye åndehul åbner op.
Program for åbningen den 31. maj
Sansehaven
Kl. 15: Officiel indvielse i festteltet. Der vil være sommersange ved Hannerupkoret og taler ved borgmester Steen Wrist, projektdirektør (konst.)for Kanalbyen Anne Mette Rahbæk samt forfatter og billedkunstner Amalie Smith. Der trakteres med kaffe og kage.
Kl. 15.30 - 17.30: Oplev Amalie Smiths lydværk Radio Sfæren i orangeriet eller på egen hånd med dine medbragte høretelefoner.
Kl. 15- 17.30: Fotoudstilling "Søndervold bliver til" af Klaus Lind i Orangeriet i Sansehaven.
Kl. 16: Prøv kræfter med Qigong ved byhaverne
Kysten
Kl. 14 -17.30: Bålhygge med pandekager og grillede skumfiduser. Kom og smag!
Kl. 16 - 17.30: Lejrbålsguitar og sang med 'Mig og Anders' og alle, der vil synge med.
Kl. 16.30: Guidet rundvisning i parken med start ved bålpladsen
Kl. 17.00: Guidet rundvisning i parken med start ved bålpladsen
Volden
Kl. 14- 17.30: Prøv kræfter med Crossfit med en instruktør
Kl. 16: Indvielse af skulpturen ’Venskab’ ved Grønlandsudvalget
Legeskoven
Kl. 12: Byens børnehaver indvier Legeskoven. Resten af dagen er der fri leg for alle.
Du finder Søndervold i Kanalbyen i Fredericia med indgang fra Kongensgade eller Kastelvej. Husk praktisk tøj og høretelefoner.